Tidlig renæssance
Kunsten fra perioden mellem 1300 og 1450 kaldes tidlig renæssance. Udtrykket adskiller denne periode fra højrenæssancen, der fandt sted senere i det 16. århundrede. Begrebet tidlig renæssance gælder derfor for maleri, skulptur og arkitektur, der viser en stigende tendens til naturalisme frem for abstrakt udsmykning. Den tidlige renæssance var en tid med forandring på mange andre måder, fra begyndelsen af humanismen til slutningen af feudalismen. Det var en tid, hvor kunstnere begyndte at interessere sig mere for deres egne følelser end i at fortælle historier eller repræsentere virkeligheden. De blev individualister, der havde nye ideer om, hvordan kunst skulle laves. De forsøgte at udtrykke, hvad de følte gennem maleriet. De fleste kunstnere i perioden startede som assistenter i værksteder. Deres mestre lærte dem at male, men de var frie til at eksperimentere med deres egne ideer og teknikker. Fordi malerne havde en sådan frihed, begyndte de at arbejde uafhængigt af hinanden. De blev specialister og malede ét emne igen og igen, såsom religiøse emner, portrætter eller landskaber. Dette gav dem mulighed for at udvikle deres egne stilarter. Tidlig renæssance er ikke, hvad folk normalt tror, det er, fordi det begyndte på forskellige tidspunkter forskellige steder.