klassicisme
Klassicisme er en vestlig kunstbevægelse, der primært var baseret på antikke græske og romerske stilarter og lånte meget fra renæssancen. Den favoriserede klassiske idealer om skønhed, fornuft, formalitet, balance, harmoni og orden; den lagde vægt på ideelle menneskelige proportioner. Klassicismen hvilede på tilbageholdenhed i brugen af farve, proportioner og skala. Det var ofte repræsenteret af figurer, der var i ideel form, meget detaljerede og nøgne. Klassicismen var en reaktion mod barokkunsten og dens brug af farver, bevægelse, sanselighed og dramatiske emner. I klassicismen blev farve ofte brugt til at repræsentere harmoni og orden. Klassicismens centrale fokus var på den menneskelige krop og dens proportioner. Det brugte elementer af arkitektur, skulptur og maleri til at repræsentere naturen gennem den menneskelige krop. Klassicismen var den dominerende kunstbevægelse i den vestlige civilisation op til den romantiske periode. Klassicismens periode var præget af fornuftens og logikkens dominans. Kunstnerne stræbte efter at skildre skønhed i deres malerier uden følelser eller lidenskab for at formidle en følelse af ro og harmoni. Klassicistiske kunstnere ønskede at udtrykke deres egne tanker og fange tingenes grundlæggende essens frem for at kopiere eller blot skildre genstande, som de blev observeret. Stilen var formel og præcis, men manglede følelser og bevægelse. Den grundlæggende kerne i den klassicistiske bevægelse var troen på, at kunst skulle skildre naturen for at uddanne og forbedre mennesker. I slutningen af det 17. århundrede begyndte klassicismen at brede sig fra Nordeuropa, især Frankrig, til alle andre dele af Vesteuropa.