Kunst 18-tallet
18-tallets kunst var hovedsageligt påvirket af oplysningstiden. Oplysningstiden medførte en eksplosion af kunstnerisk kreativitet, da kunstnere producerede mange former for kunst såsom portrætter, landskaber og stilleben. Nye ideer og opfindelser forvandlede kunstverdenen og gjorde den mere mangfoldig end nogensinde før. I kunsten havde denne nye viden en enorm indflydelse på stilarter og maleteknikker. De to mest berømte kunststile i det 18. århundrede var rokoko og nyklassicisme. Kunstnere malede ikke kun, men udviklede nye teknikker. Et af de vigtigste gennembrud var fotorealisme; det havde en stærk indflydelse på kunstnerne og deres stilarter. Samtidskunstnere som Rembrandt og Vermeer malede i en stil kaldet "fidelity", som viste det komplette objekt med stor detalje. De forsøgte at vise alt inklusive den mindste del. Imidlertid tog de sig frihed til at overdrive visse træk for at forbedre deres forståelse af emnet. For eksempel er Rembrant kendt for sine overdrevne næser, der var almindelige i tidens hollandske samfund. En anden stil, populær i det 18. århundrede, var "ideal". Det involverede at skildre et objekt frit fra ethvert perspektiv eller specifikt synspunkt. Disse malerier skildrede normalt mennesker i et roligt og fredfyldt miljø. Objektet var hævet over enhver følelse af tid og rum. Titian og Raphael var kendt for deres idealisme. Begrebskunst begyndte at dukke op i løbet af det 18. århundrede som et resultat af nye teknikker i maleriet. Disse stilarter understregede aspekter som dekorative mønstre og linjestrukturer i stedet for at vise et objekt fra et specifikt synspunkt eller med detaljeret realisme. De medier, der blev brugt af kunstnere, blev også mere forskellige, idet malere prøvede nye teknikker såsom olie på metal i stedet for lærred. Denne teknik var mere holdbar og blev ikke let beskadiget. Kunstnere begyndte at eksperimentere med en række forskellige medier; de begyndte også at blande malingsfarver. Den mest berømte form for kunst i det 18. århundrede var rokokokunst. Det involverede brug af kunstfærdige ornamentale designs. Malerier i denne stil blev meget udførlige og brugte en række forskellige farver. Det understregede det ornamentale i modsætning til de naturalistiske elementer. Kunstnerne var mindre opmærksomme på realistiske træk og fokuserede mere på dekorative detaljer som mønstre, scrollwork eller endda specielle lyseffekter. Eksempler på store rokokokunstnere er Boucher, Watteau og Fragonard. Andre berømte kunstnere omfatter Jean-Baptiste Chardin, der malede i en stil som "trompe l'oeil" eller "troskab". Denne teknik var meget effektiv til at skabe en illusion af tre dimensioner på en flad overflade. Realismen i denne malestil var en ændring fra den traditionelle stil, der havde været i praksis i århundreder.