Marianne von Werefkin
Marianne von Werefkin (1860-1938) var en russisk-tysk kunstner kendt for sine bidrag til udviklingen af ekspressionismen og sit engagement i forskellige kunstnergrupper i det tidlige 20. århundrede.
Født i Tula, Rusland, von Werefkin var datter af en velhavende militærofficer og en mor, der var en dygtig pianist. Hun voksede op i et privilegeret miljø og modtog en klassisk uddannelse, hvor hun studerede musik, litteratur og sprog. I sin ungdom viste hun også interesse for at tegne og male, men hendes forældre misbilligede kunst som erhverv for en kvinde.
I 1880 flyttede von Werefkin til Sankt Petersborg for at forfølge sine kunstneriske forhåbninger. Hun studerede under Ilya Repin, en berømt russisk maler, og var dybt påvirket af hans realistiske stil. I 1892 mødte hun Alexej von Jawlensky, en anden elev af Repin, som blev hendes følgesvend og til sidst hendes mand. Sammen forlod de Rusland og bosatte sig i München, Tyskland.
I München blev von Werefkin og Jawlensky involveret i forskellige kunstnergrupper, herunder Blue Rider, en bevægelse, der forsøgte at bryde væk fra akademiske traditioner og omfavne en ny, mere udtryksfuld kunststil. Von Werefkin var også tilknyttet Neue Künstlervereinigung München (New Artists' Association of München), som omfattede kunstnere som Wassily Kandinsky og Franz Marc.
Von Werefkins tidlige arbejde var præget af en realistisk stil, men hun bevægede sig gradvist mod en mere ekspressiv, abstrakt stil. Hun eksperimenterede med farve og form og brugte ofte dristige, intense nuancer og forenklede former. Hendes arbejde var også påvirket af hendes interesse for spiritisme og mystik.
Von Werefkins vigtigste malerier omfatter:
-
"The Tempest" (1904): Dette maleri betragtes som et af von Werefkins tidlige mesterværker. Det byder på et stormfuldt landskab med dramatiske, hvirvlende skyer og en følelse af spænding og uro.
-
"Den russiske sanger" (1907): Dette maleri viser en kvinde i traditionel russisk kjole, der synger med stor intensitet. De lyse, levende farver og stiliserede former formidler en følelse af energi og følelser.
-
"Den Sorte Jomfru" (1910): Dette maleri viser en middelalderstatue af Jomfru Maria. Von Werefkins brug af mørke, dystre farver og forvrængede former skaber en følelse af mystik og ærbødighed.
-
"Selvportræt med en lampe" (1910): Dette selvportræt viser von Werefkin med en lampe, hvilket skaber en dramatisk kontrast mellem lys og skygge. De forenklede, kantede former og intense farver formidler en følelse af introspektion og intensitet.
-
"The Mandrill" (1912): Dette maleri viser en mandrill, en type primat, i en fed, stiliseret form. De intense, levende farver og forenklede former skaber en følelse af energi og bevægelse.
Afslutningsvis var Marianne von Werefkin en vigtig figur i udviklingen af ekspressionismen, og hendes arbejde afspejler hendes interesse for spiritisme og mystik. Hendes malerier er kendetegnet ved dristige farver og forenklede former, der formidler en følelse af følelser og intensitet. Hendes vigtigste værker inkluderer "Stormen", "Den russiske sangerinde", "Den sorte jomfru", "Selvportræt med en lampe" og "Mandrillen".